Om
Lær åfiskeriets hemmeligheder – og fang flere fisk. Synes du, at der ofte går for lang tid mellem hug på krogen? Eller føler du dig usikker på, hvordan du griber åfiskeriet rigtigt an? Så er dette online kursus skabt til dig. Mange tror, at det handler om det nyeste udstyr - men succes i åen afhænger først og fremmest af hvor, hvornår og hvordan du fisker. På kurset lærer du netop det – og samtidig får du den selvtillid, der skal til for at gå ud og fiske med succes. Hvad du får ud af kurset: 1. Forstå årstider, vejr og vandføring – og brug naturens rytme til din fordel. 2. Kom helt tæt på havørreden. Kend dens biologi og rytmer og brug dem til at beslutte hvilke årstider, dage og tidspunkter på døgnet der fisker bedst. 3. Læs åen som en bog: lær at genkende de hotspots, hvor havørreder og laks gemmer sig. 4. Spin dine chancer større – vi dykker ned i teknikker med spinner, wobler og blink, og du lærer hvornår og hvordan de hver især er mest effektive. 5. Vælg det optimale udstyr til dine fisketure. 6. Regler og respekt for naturen – du lærer de vigtigste fiskeregler og får indsigt i, hvad du skal være særligt opmærksom på i forskellige fiskevande. For hvem? Har du endnu ikke knækket koden til at fange åens helt store fisk, så er kurset her for dig. Kurset handler primært om havørred- og bækørredfiskeri, men teknikkerne benyttes lige så fint, hvis du jagter åens helt store laks. Uanset om du er ny til fiskeriet ved åen eller du bare søger inspiration, finder du nye indsigter og inspiration her. Kurset er opdelt i 9 overskuelige moduler, som trin for trin guider dig igennem alt fra åens og havørredens biologi til turplanlægning og fisketeknik. På den måde får du den viden i præcis den rækkefølge, der giver bedst mening for fiskeriet i åen.
