

Hvorfor findes
Det Næste Kast?
Det Næste Kast blev skabt for at hjælpe lystfiskere med at forstå fiskene, vandet og naturen bedre – så flere fisketure ender med oplevelser, læring og fangster.
MIN FILOSOFI
Det handler om forståelse, ikke held

Forstå før du fisker

Lær af erfaring
Fisk mere - gæt mindre

Det handler ikke om mere udstyr. Det handler om at forstå
fisken og vandet.
Kurserne er bygget på tusindvis af timer ved vandet og virkelige situationer.
Målet er bedre beslutninger ved vandet og flere gode fiskeoplevelser.
MIN HISTORIE
Fiskeriet har givet mig mest -
og derfor giver jeg det videre
Jeg har brugt utallige timer med at guide lystfiskere til at forstå havørredens bevægelser, standpladser og adfærd. Både som ihærdig lystfisker, som privat fiskeguide og tidligere også som instruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Gennem årene har jeg lært, at det der gør forskellen ikke handler om udstyr eller "hemmelige" pladser. Det handler om viden, vaner og forståelse.
I kurserne og på siden her har jeg samlet alt den viden og information du skal bruge, så du selv bliver mere selvsikker i dit fiskeri og fanger havørrederne med spinnestangen - uanset om du fisker i å eller ved kysten.
lars

DET HAR JEG LÆRT
Hvorfor ender så mange fisketure i nulture?
Fire ting, der gør den største forskel

Fiskene følger mønstre
Når du forstår fiskenes adfærd kan du nemmere forudsige hvor de er, og hvorfor de er netop der.

Vandet fortæller hvor fiskene står
Strøm, temperatur, vind, bund og årstid afslører meget mere, end de fleste tror.

Timing er vigtigere end udstyr
De bedste lystfiskere er de bedste til at træffe de rigtige valg på de rigtige tidspunkter.

Viden slår held
Jo mere du forstår, desto bedre bliver dine beslutninger - og dine resultater ved vandet.

DERFOR SKABTE JEG DET NÆSTE KAST
Fra passion til et online univers for lystfiskere
Det Næste Kast er resultatet af et liv tilbragt ved vandkanten og et stort ønske om at gøre det komplekse enkelt. Jeg elsker at guide lystfiskere på fisketure og fysiske kurser. Men udfordringerne er ofte de samme; der er begrænsede pladser, og meget af læringen handler om de konkrete pladser man besøger og forholdene på dagen.
Her finder du derfor alt det, jeg selv manglede, da jeg startede, samlet et sted.
Online fiskekurser der tager dig til næste niveau
Personligt guidede fisketure ved kyst og å
Nyhedsbrev med aktuelle tips og inspiration
Artikler og videoer med gratis læring

Fra skærmen til vandet
VENDEPUNKTET
I mange år arbejdede jeg med kommunikation, natur og turisme, blandt andet i Australien og Mellemøsten: kontor, skærm og møder. Fiskeriet, som havde fulgt mig, siden jeg var barn, hørte fritiden til.
Så begyndte jeg at opleve svimmelhed foran skærmen og måtte trække stikket i en periode. Det, der hjalp mest, var tiden ved vandet. Derude var der kun mig, vandet og fisken. Dér fandt jeg ro og så muligheden for at hjælpe andre lystfiskere med at finde fiskene.
Derfor gik jeg i gang med at organisere alt det, jeg havde lært gennem et helt liv ved vandet. Jeg ville se, om det kunne blive til en opskrift på havørredfiskeriet: noget, andre lystfiskere kunne bruge, ikke kun mig.
Det startede som en blog, Lars Outdoors. Siden begyndte jeg at guide og tage andre lystfiskere med ud, og for hver tur blev opskriften skarpere. I dag er den samlet i Det Næste Kast.








